Hestens grundfoder

Grovfoder er en vigtig del af hestens fodring og hesten bør derfor hver dag tildeles 1,75-2 kg. hø eller wrap pr. 100 kg. hest. Dvs. at en hest der vejer 500 kg. bør minimum tildeles 8,75-10 kg. Hø eller wrap for at få fibre nok til at vedligeholde en sund tarmfunktion. Har hesten tendens til fedme, kan man gå ned til 1,5 kg. pr.100 kg. hest. Dette er dog minimumsgrænsen, for at hestens tarmsystem tilgodeses og dermed mindsker risikoen for fordøjelsesproblemer. 

Man kan blande høet med godt halm og derved øge beskæftigelsestiden. Halm kan ikke erstatte hø eller wrap, pga. et for stort indhold af ufordøjelige fibre. Fodre man med wraphø er det vigtigt at være opmærksom på, at vandindholdet er større i wraphø end i hø, og man skal derfor tildele mere wrap for at få den samme mængde fibre som i hø. 

Hesten bør ikke stå mange timer uden grovfoder, pga. syreproduktion i mavesækken. For at mindske risikoen for mavesår bør man tildele grovfoder hver 4. time.  

Man bør jævnligt kontrollere hestens vægt, ved at føle efter på hestens ribben. Ribbenene skal gerne kunne mærkes med at let tryk og man bør kunne ane det sidste ribben. 

Det er vigtigt, at hestens kraftfoder og grovfoder er af god kvalitet og dermed ikke indeholder støv eller mug. Dette er skadeligt for hesten og kan forårsage kroniske luftvejssygdomme.
 

Den praktiske fodring

For at hesten kan opretholde sin idealvægt, bør man altid fodre efter den vægt hesten bør veje. Dvs. at vejer hesten 550 kg. men kun bør veje 500 kg. så er det 500 kg. man skal fodre efter og omvendt såfremt hesten er for tynd. Hesten bør hverken være for tyk eller for tynd. 

Hestens foderplan bør tage højde for alder, arbejdsniveau, temperament, type af hest og øvrig adfærd. Det er vigtigt at hesten får motion hver dag for at tarmsystemet fungerer optimalt. For at hesten udnytter sit foder bedst muligt er det vigtigt, at den ikke bliver trænet i den første ½-1 time efter fodring da en del blod vil trække væk fra mave-tarm regionen og ud i musklerne. Der kan opstå fordøjelsesproblemer hvis mave-tarm regionen ikke får blod til de små muskler i tarmen til at forarbejde foderet.

Man bør ikke overskride mavesækkens kapacitet hvorfor 2 kg. kraftfoder pr. fodring er max til en hest på 500 kg. Overskrides denne mængde vil foderet passere ufordøjet videre.
Til heste med et højt kraftfoderbehov bør man i stedet fodre mindre måltider, flere gange dagligt – f.eks. heste der har svært ved at holde huld.

Det er vigtigt, at hesten altid har adgang til frisk, rent drikkevand i stald og på fold. Har hesten adgang til en drikkekop bør denne give 10 liter i minuttet da hesten ellers kan blive træt af ”vente” og dermed drikke for lidt.

Man bør som udgangspunkt ikke bruge større mængder stivelse i hestens kraftfoder da dette kan nedsætte udholdenheden, øge risikoen for fordøjelsesproblemer, samt skabe en negativ effekt på hestens blodsukker - specielt hos heste med livsstilssygdomme.

Hesten bør få undersøgt sine tænder regelmæssigt 1-2 gange om året for, at undgå tandspidser og lignende som nedsætter udnyttelsen af foderet.
 

Kraftfoder

Kraftfoder er den del af hestens daglige foderration som bruges til, at dække det manglende næringsbehov i grovfoderet. Kraftfoder er som oftest enten et koncentreret tilskudsfoder eller et tilskudsfoder som indeholder en større mængde energi. Dette kendes også tidligere under navnet ”fuldfoder”. 

Enhver form for livsfunktion kræver tilførsel af energi.

Hestens energibehov bliver primært dækket af foderets indhold af kulhydrater og fedt.

Kulhydrater er hestens vigtigste energikilde. De kan være let fordøjelige i form af sukker og stivelse som hurtigt omsættes til energi eller tungt fordøjelige i form af cellevægsstoffer/fibre der langsomt omsættes til energi. 

Proteiner findes i alle levende celler i kroppen. Det er blandt andet gennem proteiner generne styrer cellens funktioner. Proteinforsyningen er altafgørende for vedligehold og opbygning af hestens væv (muskler, sener, knogler osv.) og indgår i mange forskellige forbindelser blandt andet i enzymer og hormoner. Derfor er det vigtigt, at proteinet har den rigtige sammensætning af aminosyrer. Ud af 20 forskellige aminosyrer kan hesten selv danne 10 - de øvrige skal tilføres via foderet. Mangler der blot én af disse aminosyrer går opbygningen af et nyt proteinmolekyle tabt.

Fedt er det mest energirige næringsstof og udnyttes både som energikilde men i høj grad også som kroppens depot af overskudsenergi lejret i form af fedtvæv. Der er tre fedtsyrer, som organismen ikke selv kan danne.

Det er linolsyre (Omega 6), linolensyre (Omega 3) og arakidonsyre (Omega 6). Disse kaldes for essentielle fedtsyrer og skal tilføres via foderet. Ved fodring med store mængder olier har hesten behov for ekstra tilskud af E-vitamin. Tildeles der mere end 3 dl olie bør der tildeles 60-80 mg ekstra E-vitamin pr. dag pr. ekstra dl.
 

Korn

En stor del af de hurtig omsættelige kulhydrater findes i de forskellige kornsorter hvor havre, byg, majs og hvede er nogle af de mest anvendte i Danmark.

Havre har en simpel molekyle opbygning og er derfor nem for hesten at udnytte uanset om den anvendes i hele kerner eller som valset. Havre er rig på høj, let fordøjeligt energi da stivelsesmolekylerne er korte og simple således, at hesten nemt kan nedbryde og fordøje dem i tyndtarmen. Varmebehandling af havre er ofte unødvendig pga. fordøjeligheden og en blød skaldel som hesten nemt kan tygge. Dog kan ældre heste og heste med dårlige tænder ofte have fordel af at få valset havre.

Man bør anvende havre i moderate mængder da for store mængder kan resultere i fordøjelsesforstyrrelser. 

Da havre er meget letfordøjeligt for hesten kan man opleve, at nogle heste kan reagere negativt herpå og bliver mere opmærksomme, friske og svære at håndtere. Man bør derfor undgå havre til heste der ændre temperament og have mere fokus på, at fodre med lavere stivelse og et højere indhold af fedt og fibre.

Byg er også en meget anvendt kornsort til heste. Byg er mere kompliceret opbygget og er mere forgrenet og har derved flere bindinger der skal spaltes før energien kan optages. Byg bør derfor altid anvendes i VAK valset, varmebehandlet eller anden behandlet form for, at opnå en større udnyttelse. Skallen i byg er hård og hesten har svært ved at den. 

Hestens tyndtarm er kort og foderet har dermed en kort passagetid hvorfor ufordøjet korn fortsætter til stortarmen hvor det kan forårsage fordøjelsesforstyrrelse pga. ufordøjet stivelse. Dette kaldes en fejlgæring pga. ophobning af sukkernedbrydende tarmbakterier. De sukkernedbrydende tarmbakterier kan medvirke til hævede ben og give tendens til lind mave, hvis tilstanden er mild. Større mængder byg kan forårsage gæringskolik og bør derfor ikke fodre hel eller valset byg i større mængder. 

Når byg varmebehandles nedbrydes stivelsesmolekylerne og hesten kan derfor nemmere omsætte energien og risikoen for fordøjelsesforstyrrelser mindskes. 

Energien i byg er pga. dens molekyleopbygning godt til heste som reagerer negativt på havre. Det er de færreste heste der bliver ”varme” af fodring med byg på trods af at stivelsesindholdet er højt.
 

Majs  

Majs har et meget højt energiindhold men da kernen er meget hård og molekyleopbygningen lang og forgrenet har hesten svært ved at udnytte det. Man bør derfor kun anvende majs der er varmebehandlet hvorved man mindsker risikoen for, at majs fortsætter ufordøjet ud i stortarmen og risikere fordøjelsesforstyrrelser. 
 

Mineraler og vitaminer

Mineraler og vitaminer er vigtige elementer i hestens ernæring. Mineralstoffernes hovedfunktion er, at indgå i mineraliseringen af skelettet. De opdeles i makromineraler der måles i gram (g) og mikromineraler der måles i milligram (mg). Calcium (Ca) og fosfor (P) er særligt vigtige og forholdet mellem disse bør altid være 1,2-2:1.

Hesten har også behov for andre mineralstoffer som bl.a. kobber (Cu) og zink (Zn) der begge har betydning for knogledannelsen. Der er vekselvirkning mellem flere af mineralerne hvilket vil sige, at er der for lidt eller for meget af det ene mineral hæmmes optagelsen og udnyttelsen af et andet.

Vitaminer er uundværlige for, at sikre et normalt helbred og en normal vækst. De deles op i to grupper - vandopløselige (B-vitaminerne, C og cholin), som hesten selv danner og fedtopløselige (A, D, E og K) som hesten skal have tilført via foderet.